Vi tager ansvar

Spejdere lærer førstehjælp. Uanset om du er 6, 14 eller 32 år, så har du lært, hvordan du kan hjælpe andre med at forbinde et sår eller få fat på hjælp.

Spejdere arbejder sammen i patruljer, hvor de lærer at planlægge og lede andre i et projekt. I patruljen tager du ansvar for det, du selv gør, men også for hinanden og det fælles projekt, en patruljes arbejde er.

Spejdere lærer at give en hånd med

Spejdere hjælper hinanden til møder og på ture. Hvert år deltager mange spejdere i store arrangementer, hvor de samler affald i naturen eller yder spejderhjælp, hvor de samler ind til projekter i u-lande. Det giver en fornemmelse af, at du er en del af et samfund, og at du kan være med til at gøre en forskel.